Som udgangspunkt opererer Fremtidsarkivet efter tidskapslens princip, men tidskapslen forståes ofte som et hengemt repræsentativt udsnit af en samtid. I modstrid hermed arbejder Rødderne med hhv. Samtidsarkivet som er "repræsentativt" i forhold til samtidens relevanshierarkier, og Fremtidsarkivet der på anden facon som akkumulationscenter for samtidens infraordinære materiale tager sig ubrugeligt ud, men som måske i fremtiden vil vinde sin ret.
Under den hermetiske forsegling som fremtidsarkivet udgør, vinder arkivalierne deres stemmer, arkivet fortæller altid historier, og det er en ganske fleksibel størrelse, selvom det ligger helt stille. Hvem ved, måske vil fremtidsarkivets arkivalier have artikuleret et klart budskab, til den tid en eftertid måtte bryde forseglingen?
Arkivet har et paradoksalt forhold til sine tidslige repræsentationer, for mens samtidsarkivet er bredt, står fremtidsarkivet bagvendt.
- Et samtidsarkiv repræsenterer den herskende udbredelse af øjeblikkelighed, der finder sted på det givne tidspunkt, hvor arkivet åbnes. I skrivende samtid indebærer det at samtidsarkivet indeholder alting, for det forgangne er tilgængeligt for momentan tilgængelighed og akkumulerer sig op over den egentlige samtid. Der er plads til dinosaurer og drager, åndsaristokrater og hackere, A3-papir og 3D-printede våben, for alt der er, kan være her.
- Et fremtidsarkiv står med ryggen til det forgangne og forsøger at overskue den rest af horisont, samtidsarkivet har efterladt. Eftersom samtidsarkivet indeholder alting, må fremtidsarkivet forsøge at håndtere det, der endnu ikke er. Arkivaren må derfor i sin materialebearbejdning påtage sig rollen som potentialitetsleder: En der arrangerer ikke-eksisterende materiale ved at skabe et allegorisk udtryk af gådefuldt fordelt materiale, der peger mod et andet og mere, end det selv er. Det kræver en forståelse af tidløsheden og kosmosklangen i genstande som papirclips, fotoner, tekstudklip og fortabte billeder, der i den rigtige fordeling kan vise sig at være noget, der ikke er.
