Ready to make sense of anyone anything




       Det er ikke kun Dr. Faustfuck, der har en sweet lyd. Arkivet laver selv musik. Singlen "Bullets" er arkivets mest kritikerroste, og albummet "Controlling Crowds I-III" var nummer 1. på de franske og græske billboards i en uge. Arkivet er en britisk opfindelse, men har haft størst indflydelse på det europæiske kontinent. Dermed er det i overensstemmelse med 'Røddernes' scotisme, hvis receptionshistorie ligeledes tog et brexit.
       Arkivet er som musikalsk udtryk en blanding af trip hop, electronica, progressive rock, new prog og shoegaze. Dens værker kan ikke underordnes en klart defineret genre. Arkivet er ledet af sin kunstneriske intuition, jvf. Benedetto Croce, og det kunne aldrig drømme om noget så kunstfjendtligt, som at blive en genre. Arkivet tripper udover enhver klassifikation, samtidig med at dets tonalitet tøjles indenfor rammerne af et stramt indeks.
       Arkivet bliver ofte sammenlignet med bands som Massive Attack og Portishead, selvom det har sin egen, distinkte lyd. Alle bandsene producerer nemlig en sonisk erfaring, der har til hensigt at forklare, hvad man kan og ikke kan med materialer. Den soniske erfaring skabes i en identitetsfase, hvis ultimative mål er at udarbejde og fastlægge et distinkt, mindeværdigt og fleksibelt materialedesign. Det er ligeledes herigennem, at der skabes en overordnet tro på noget højere. Når man identificerer det materiale, som hidtil blot har været indsamlet i den kreative fase, og formår at udtrykke det på en klar og letforståelig måde, har man et musikalsk arkiv. Arkivets soniske erfaring har det med at afrundes, når hvert enkelt delelement har fået et klart formål og en forståelig beskrivelse. Der er således herefter et meget mindre kreativt spillerum for arkivet at udfolde sig i, hvilket man ser i diverse forskningsarkiver. Forskningsarkivet har altid en fortid som musikalsk arkiv, hvilket Arkivet bla. har afdækket i sin sang 'Controlling Crowds':